MEDLEMSSKAB

Indmeldelse

Hvis du gerne vil gå til fodbold i Nivå-Kokkedal Fodboldklub, skal du blot tilmelde dig elektronisk ved at klikke på knappen nedenfor og vælge den rigtige årgang. Du kan prøvetræne i op til to uger, hvorefter du skal melde dig ind i klubben. Hvis der ikke er plads på et hold, vil barnet blive opskrevet på venteliste efter først-til-mølle-princippet.

Al kommunikation foregår via e-mail, og det er dit ansvar som forælder at holde klubben opdateret med korrekt og tilgængelig kontaktinformation.

Bemærk, at oprettelse på holdet i KampKlar ikke er det samme som indmeldelse i klubben.

 

Kontingent

Bestyrelsen fastsætter kontingent og eventuelle gebyrer. Indbetalingsterminer og indbetalingsform fastsættes af bestyrelsen. Pådrager et medlem sig restance ud over en måned, kan vedkommende udelukkes fra deltagelse i klubbens træning, kampe og øvrige arrangementer indtil betaling er foretaget.

Der er differentieret kontingent i Nivå-Kokkedal Fodboldklub. Ved skift i kontingent kategori foretages ikke refusion af allerede indbetalt kontingent, ligesom der først foretages ændring i kontingent ved den førstkommende kontingentopkrævning.

Kontingentopkrævning sker som udgangspunkt ved halvårlig opkrævning i februar og august måned. Er du ny i klubben betaler du kontingent for det kvartal du tilmelder dig i klubben.

Kontingentsatserne for hver årgang funder du her

Indmeldelsesgebyret er 225 kr.

Medlemsskab

Efter prøvetræningens udløb skal barnet meldes ind. Herefter fremsendes kontingensopkrævning via PBS/indbetalingskort. Husk at du kan tilmelde betalingen til PBS, hvilket gør administrationen nemmere og billigere for Nivå-Kokkedal Fodboldklub. Såfremt kontingentet ikke er betalt senest 2 uger efter forfald, fremsendes en rykker med et gebyr på 100 kr. betales denne heller ikke er barnet udmeldt igen og pladsen går til en anden. Spørgsmål vedrørende kontingent bedes stillet til kasserer Bjarne på mail: kasserer@nkf.dk

Nivå-Kokkedal Fodboldklub er basseret på frivilligt forældrearbejde. Vi forventer derfor, at du som forælder bakker op om dit barns træning, og du også vil deltage aktivt i klubbens arbejde.

Det årlige kontingent til Nivå-Kokkedal Fodboldklub dækker følgende:

  • Klubmedlemsskab hos DBU Sjælland samt DGI
  • Gebyr ved tilmelding til DBU turneringer og DBU stævner
  • Løn og uddannelse til trænere
  • Kurser til trænere
  • Bolde, veste, kegler og andet træningsudstyr
  • Trænertøj
  • DBU Dommer til 8- og 11-mandskampe (hvis muligt)

Fritidspas

Det er muligt for vanskeligt stillede familier at søge om tilskud til fritidslivet, et såkaldt Fritidspas. Fritidspasset kan søges som tilskud til børn mellem 0-17 år. Læs mere om Fritidspasset på Fredensborg Kommunes hjemmeside.

Adresseændring

Log ind på “Mit DBU” og ret din adresse i tilfælde af, at du er flyttet. Alle medlemmer har modtaget login-info fra DBU. Hvis man ikke kan finde den mail, kontakt da administration@nkf.dk.