Samarbejde

Get Movin

Nivå-Kokkedal Fodboldklub (NKF) er stolte af at være en Get Movin klub. Get Movin er et samarbejde vi har med DBU, hvor formålet er at øge spilleglæden blandt piger og kvinder landet over. Vi i NKF vil gerne løfte vores pigeindsats og skabe ligeværd mellem kønnene i fodboldens fællesskaber. På Karsen vil du IKKE opleve, at pigerne er skubbet hen på den dårligste træningsbane eller at de træner med andres aflagte udstyr. Vi arbejder målrettet imod de fordomme, der plager pigefodbold ved at inkluderer pigerne i alle klubbens tilbud. I NKF er vi mere klar end nogensinde til at se vores pigeafdelingen eksploderer! Vi forventer 100 medlemmer i afdelingen inden 2026.     

 

Julie Koch Jensen

Get Movin Ambassadør

Julies egne ord:

“Jeg synes selv, at fodbold er en skøn sport, og det er en sport, jeg selv har spillet i lang tid. Jeg spillede selv på et skønt hold, hvor vi hyggede og fik spillet en masse god fodbold, og det ville jeg så gerne have, at flere tøser får muligheden for at opleve selv. Det glæder mig meget, at jeg kan være med til at gøre en forskel for tøserne” 

Retten til fodbolddrømmen

I NKF Har vi udpeget Julie Koch Jensen til at være vores Get Movin ambassadør. Julie tager med sin gode erfaring som træner, ud og besøger vores SFO´er og skoler i lokalområdet. Julie har også sammen med 12 andre fra vores pigeafdeling, deltaget i et træner-kursus, så vi kan stå med et dygtigt trænerteam til vores medlemmer, såvel piger som drenge. Vi afholder også fællestræninger med Humlebæk Boldklub således at pigerne kan få oplevelsen af, at være mange til træning og dermed gennemfører et træningspas af høj kvalitet. Vores pigeformand har løbende sparring med vores klubrådgiver fra DBU og Humlebæk Boldklub omkring hvordan vi bedst kan styrke fællesskaber og kvalitet i vores pigeafdeling endnu mere!

De 6 forandringsgreb:

  • DBU Get Movin’-klubber: Forpligtende og klubindividuel aftale med 96 klubber om at prioritere pige- og kvindeindsatsen. Løbende rådgivning, netværk og ressourcer fra DBU Bredde.
  • Ambassadørkorps: Et netværk af minimum 96 unge piger/kvinder rekrutteret via klubberne, der spiller eller har spillet fodbold, er trænere, dommere eller klubledere. De skal fungere som forbilleder, nedbryde kønsstereotype fordomme om kvinder i fodbold og åbne pigernes øjne for fodbolden.
  • En ny generation af trænere og dommere: Rekruttering i klubberne blandt for eksempel teenagepiger, mødre og bedsteforældre. Antal kvindelige trænere tredobles, antal kvindelige dommere fordobles.
  • Ida-modellen i SFO’er og skoler*: Samarbejde med SFO’er og skoler systematiseres, faciliteret af ambassadører og koblet til klubberne.
  • Get Movin’ Akademier: Netværksmøder og læringsrum for klubberne, hvor der deles erfaringer med det formål at afdække blinde vinkler, som kan bevidstgøres for at skabe en bredere kønsdiversitet i klubber.
  • Flytbar fællestræning: Lokalt samarbejde i et område, hvor pigerne matches efter niveau på tværs af klubber. Tilbuddet er for alle piger, der er motiveret for et ekstra træningstilbud. Hver træning afsluttes med en tredje halvleg med fokus på socialt samvær.