Et tidligt farvel

Vi er kede af, at måtte informere, at Fartash desværre har måtte stoppe som bestyrelsesformand i Nivå-Kokkedal fodboldklub fra i dag (d. 1/8-2024). Fartash startede sin trænerkarriere i klubben for over 10år siden, hvpr han kom som ung træner, og har været tilknyttet klubben både som træner og som spiller i mange år, inden han sidste år blev valgt som bestyrelsesformand af klubbens medlemmer til vores ekstraordinære generalforsamling.

“Vi startede i bestyrelsen på samme tid, og der var ingen tvivl om at Fartash ønsker det bedste for Nivå-Kokkedal Fodboldklub – Han var fyldt med forskellige ideer, som skulle hjælpe med klubbens fortsatte udvikling.”
– Kim Nielsen, Ungdomsformand

Nogle ord fra Fartash

Siden jeg stoppede min trænergerning i Nivå-Kokkedal Fodboldklub, har jeg altid vidst, at jeg en dag ville komme tilbage og gøre hvad jeg kunne for at hjælpe klubben – Jeg er stolt af at kunne sige, at jeg har været bestyrelsesformand i NKF og det er en klub, som jeg altid vil holde meget af.

Jeg er i den situation, at jeg blev tilbudt et job, som har været mit mål og drøm i mange år.
Jeg måtte desværre indse, at dette nye job betyder, at jeg ikke vil kunne fortsætte med at kunne give 100% af mig selv til Nivå-Kokkedal Fodboldklub – Da jeg mener at klubben fortjener det bedste, mener jeg at den også vil stå stærkere med en anden ved roret.
Heldigvis har der været forståelse og opbakning fra resten af bestyrelsen, og vi har sammen brugt de sidste to måneder på, at videregive diverse projekter jeg stod for, samt give dem et overblik over fremtidige projekter i klubben.
Mit mål har altid været, at Nivå-Kokkedal Fodboldklub skulle være mere end bare en fodboldklub!
Vi skulle være et sted hvor børnene kunne føle sig trygge og skabe venskaber, som holder resten af livet. Vi skulle være et sted, som tænkte på hele mennesket og ikke bare fodboldspilleren. Sidst men ikke mindst, skulle vi selvfølgelig været et sted for alle!
Selvom jeg ikke længere er tilknyttet klubben, så ses vi helt sikkert en dag på Karsen, og jeg glæder mig til at følge klubben fra sidelinjen, hvor jeg har fuldt tiltro til de mennesker, som står ved roret.

 

Til sidst…

Til sidst vil vi blot sige tak for alt det arbejde han havde lagt i klubben og ønske ham held og lykke fremover.

 


“Der var ingen tvivl om, at Fartash levede og åndede NKF – der gik næsten ikke en dag, hvor man ikke så ham på Karsen”
– Rudi Narine, Seniorformand