HVORDAN GØR VI DET?
”Tryghed og trivsel fremmer chancetagning.
Chancetagning fremmer udvikling.”
Det er de færreste fodboldspillere, der bliver professionelle, og i NKF arbejder vi derfor først og fremmest ud fra devisen om, at hver spiller skal blive den ’bedst mulige udgave af sig selv’.
Vi er overbevist om, at mennesker udvikler sig igennem personligt engagement og modet til at turde fejle i et udfordrende – men trygt – miljø.
Hele vores fodboldfilosofi er derfor bygget op omkring det gode træningsmiljø, hvor trivsel, sammenhold og dygtige trænere skaber rammerne, og hvor de unge spiller kan folde sig ud og udvikle sig i deres eget tempo.