Vores filosofi
I Nivå-Kokkedal Fodboldklub stræber vi altid efter at uddanne vores egne folk og ikke mindste give dem muligheden for at udfolde sine kompetencer.
Det er altid et særligt øjeblik, når en af vores egne vokser med de opgaver, som de får og er klar til endnu mere ansvar.
En helt særlig historie
Ikke nok med at Noah er det medlem i klubben, som har været hos os i længst tid – Noah’s tid i klubben startede dog længde inden han blev medlem.
De fleste ved ikke, at Noah startede med at være i klubben, sammen med sin mor Berit, hvor han stadig lå i barnevognen – Han har siden hen spillet fodbold i klubben igennem alle sine børn og ungdomsår, og spiller i dag på seniorholdet.
Noah startede i sin tid som ungtræner i klubben, hvor han altid har vist sin store passion for fodbolden og NKF – Udover dette har det været tydeligt for alle i klubben, at Noah har har en ambition om at udvikle sig og ikke er bleg for at tage mere og mere ansvar. Noah’s trænerrejse er nu klar til et nyt kapitel, som ansvarlig for NKF Trænerakademi, hvor han har ansvaret for at udvikle alle nuværende og fremtidige ungtrænere, så de står bedst muligt klædt til at præstere på træningsbanen.
“Vi er utrolig stolte og glade for, at have indgået denne aftale med Noah – Han kender og ånder klubbens DNA. Han har selv taget vejen fra ungtræner til træner, og har en masse erfaring i bagagen, som han kan dele med alle klubbens nuværende og fremtidige ungtrænere”
– Fartash Alirezai, Formand